Hvad betyder skudår?

Historien bag skudår

Skudår har en lang historie, der går tilbage til oldtiden. Den romerske kalender havde kun 355 dage, og for at rette op på dette blev der tilføjet en ekstra dag hvert fjerde år. Dette kaldes et skudår, og det skyldes den tid det tager for Jorden at rotere om solen.

Hvornår er det skudår?

Et skudår opstår hvert fjerde år, undtagen i tilfælde af år, der er delelige med 100, medmindre de også er delelige med 400. For eksempel var år 2000 et skudår, selvom det er deleligt med 100, fordi det også er deleligt med 400.

Hvad betyder det for kalenderen?

Når der tilføjes en ekstra dag til februar måned i et skudår, bliver året 366 dage i stedet for de normale 365 dage. Dette justerer kalenderen, så den følger Jordens omløb om solen mere præcist.

Skudår rundt om i verden

De fleste lande følger den gregorianske kalender, der har skudår hvert fjerde år. Dog er der nogle kulturer, der følger andre kalendersystemer, hvor skudår kan beregnes på andre måder.

Myter og traditioner om skudår

I nogle kulturer betragtes skudår som heldige, mens det i andre ses som uheldige eller endda forbundet med dårligdom. Der er forskellige traditioner og overtro om skudår rundt om i verden.

Ekstra dag – ekstra fest

Skudår har også inspireret til sjove traditioner som fx Skuddag, hvor traditionen siger, at kvinder kan fri til deres partner. Den ekstra dag i februar giver også anledning til festligheder og begivenheder.

Skudår i dagligdagen

Selvom skudår er en astronomisk begivenhed, påvirker det også vores dagligdag. Fra fødselsdage til lejeperioder, kan det være vigtigt at huske, hvornår et skudår falder.

Opsummering

Skudår er mere end bare en ekstra dag hvert fjerde år. Det er en måde at sikre, at vores kalender følger Jordens omløb om solen. Skudår har inspireret traditioner, myter og festligheder rundt om i verden, og det er en påmindelse om den komplekse tid og astronomi, der styrer vores liv. Så næste gang et skudår ruller rundt, kan du tænke på den ekstra dag som en gave fra himlen.